Proteinpulver

Vores proteinpulver er blandt de mest elskede i Europa. Vi tilbyder alt fra valle, kasein, æg og økologisk vegansk proteinpulver til kombinationer, som passer specifikt til dine mål. Der er noget for enhver, også selvom du er på en særlig diæt. Alt sammen i et hav af lækre smage.

 

Hvad er proteinpulver?

Proteinpulver er koncentreret protein, som typisk består af enten valle, kasein, æg eller veganske proteinkilder såsom ris eller græskar. Du kan vælge mellem et hav af eksotiske smagsvarianter, men også klassikere som chokolade, vanilje og jordbær.

Den mest velkendte og brugte proteinkilde i proteinpulver er valleprotein (også kendt som Whey protein). Valleproteinpulver stammer fra mælk fra køer og indeholder alle ni essentielle aminosyrer. Men en fuld aminosyreprofil er ikke den eneste grund til, at valleprotein er så populært - valle har også den bedste konsistens (du får en cremet konsistens uden klumper) og samtidig en god, rund smag.

Hos Fitnessguru stræber vi efter kun at bruge de bedste ingredienser på markedet. Derfor har vi valgt at benytte grass-fed valleprotein i vores whey produkter. Og hvad betyder “grass-fed”? Det betyder, at vores valleprotein udelukkende kommer fra fritgående køer fra hollandske gårde, som kun spiser græs. Grass-fed whey absorberes hurtigt for optimal restitution og muskelvækst. Ved at købe grass-fed whey undgår du også hormoner, pesticider og andet gift - det er noget, der under ingen omstændigheder finder sted på de gårde, som leverer vores valleprotein. Med denne type protein ved du altså præcis, hvad pulveret indeholder, og at det kommer fra en sund og ansvarlig gård. 

Er der bivirkninger ved proteinpulver?

Sundt proteinpulver er helt ufarligt1, men samtidig anbefaler vi dog, at du bruger det som et kosttilskud. Det skal altså ses som et supplement til en i forvejen sund og varieret kost.. Brug proteinpulver som en hurtig løsning, hvis du er på farten eller efter din træning2, så du giver kroppen det bedst mulige fundament til at genopbygge sig selv og blive endnu stærkere3. Her er 4 typer af proteinkilder:

Valleprotein
Komælk indeholder to forskellige former for protein. Valleprotein og kaseinprotein. Valleprotein er omkring 20% af den protein, man kan få ud af mælk, og er den mest udbredte og populære proteinkilde i proteinpulver. Valleprotein optages hurtigt i kroppen, og er derfor oplagt til dig der drikker en shake efter træning.

Kasein
Udgør 80% af proteinindholdet i komælk og er i modsætning til valle et langsomt optageligt protein. Dette gør kasein til en populær løsning før sengetid, da kasein kan forbedre muskelopbygningen i løbet af natten.  

Æg
Med proteinpulver produceret på æg får du proteinen fra æggehvider. Denne type protein er 100% mælkefri og derfor oplagt til laktoseintolerante eller dig, der blot vil undgå proteinkilder fra mælk.

Vegansk protein
Vegansk proteinpulver anvender typisk ris, græskar, hamp eller ærter som proteinkilde. Ingen af disse kilder har dog en fuld aminosyreprofil, og et optimalt vegansk proteinpulver indeholder derfor flere proteinkilder på samme tid. Derfor er det optimalt, at man ved vegansk proteinpulver kombinerer plantebaserede proteinkilder, så man får en fuld aminosyreprofil. 

Skal jeg tage proteinpulver? 

Du kan måske få nok protein gennem den daglige kost, men træner du jævnligt og har en aktiv hverdag, kan det være svært få tilstrækkeligt med protein via kosten, og det kan derfor være en god idé at få ekstra protein via proteinpulver..

Proteinpulver er ikke en ekstra udgift. Tværtimod. Det er billigere i kr. pr. g protein end både mælk og kød, og det er samtidig nemmere og mere praktisk end at bære proteinrige madretter med i skolen, på arbejdet eller i fitnesscenteret.

Hvor meget protein har du brug for, og hvornår bør du indtage det?

Studier bekræfter, at hvis du er fysisk aktiv, så bør du få mellem 1,2-1,7 gram protein pr. kg. kropsvægt4. At få nok protein er især vigtigt, hvis dit mål er at bygge muskelmasse, men faktisk også meget vigtigt, hvis dit mål er vægttab. Hvorfor? Fordi at protein tager længere tid for kroppen at nedbryde end kulhydrater og fedt, og det vil derfor på en måde “øge din forbrænding”. Med en proteinrig kost føler du dig også hurtigere mæt og i længere tid, så du ikke overspiser eller bliver bliver for hurtig sulten.

Det er forskelligt fra person til person, hvornår på dagen det giver mest mening at drikke en proteinshake, men hvis du er en person, der træner, bør du drikke en proteinshake lige efter træning for at få maksimale resultater. 

Hvorfor drikker man en proteinshake efter træning? Efter en hård træning har dine muskler brug for næring til at opbygge sig selv. Det kan derfor være en god idé at drikke en proteinshake lige efter træning. Efter træningen begynder din krop nemlig at genopbygge sig selv ved at gendanne dine glykogenlagre og reparere dit muskelvævet. Til muskelopbygningen er det derfor vigtigt, at din krop optager protein inden for to timer efter træning. Din krop arbejder altså videre mange timer efter, du er kommet hjem fra træningscenteret og sørger for at, du vokser dig endnu stærkere til næste træning. Den simple måde at se på det er, at kroppen tilpasser sig, hvad du udsætter den for. Derfor, hvis du ikke kan få et ordentligt måltid med nok protein ned efter træning, bør du overveje at tilføje proteinpulver til din efter-træningsrutine. På den måde får din krop den nødvendige næring til at gøre dig stærkere, større og hurtigere.

Læs vores artikel: Hvorfor du absolut skal spise protein efter træning

Det er begrænset, hvor meget protein din krop har brug for og hvor meget protein, din krop er villig til at optage5. Du får ikke noget ud af at drikke den 10 proteinshake på en dag, og derfor anbefaler vi, at du indtager den mængde proteinpulver, som din daglige kost ikke indeholder. 

Bland et scoop proteinpulver, 30 gram, i en shaker med hvad end du foretrækker. Vi anbefaler 2-3 dl. vand eller mælk for en rig og fyldig smag. Ryst omhyggeligt i 15-20 sekunder for en cremet shake uden klumper. 

De tre gode råd:

1. Indtag den rette mængde proteinpulver, så du når dine mål, og din krop får det, den har brug for.

2. Brug proteinpulver som et værktøj til at give din krop næring de tidspunkter på dagen, du spiser mindst.

3. Brug proteinpulver klogt ved at bruge det som et tilskud og ikke en total erstatning af samtlige måltider.

 
Kildehenvisninger:
1: https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/hormoner-og-stofskifte/sygdomme/kost/protein/
2: https://samvirke.dk/artikler/virker-proteinpulver
3: https://jissn.biomedcentral.com/articles/10.1186/1550-2783-10-5
4: https://videnskab.dk/krop-sundhed/10-myter-om-proteiner-del-i
5: https://teamdanmark.dk/nyheder/2017/december/gode-raad-om-protein

 

 
Tilbage til toppen