Hud & hår
De mest synlige tegn på aldring viser sig gennem rynker og glansløst hår. Vores kosttilskud kan hjælpe dig med at udskyde aldringsprocessen og bevare din glød og spændstighed i hud, hår og negle.
Filtre
Hvad er kollagen?
Hår er primært bygget på proteinet, kollagen. Din krop bruger flere aminosyrer til at bygge keratin, og nogle af dem kan findes i kollagen.
Når du indtager kollagen og andre former for protein, så nedbryder din krop det til aminosyrere som så bliver brugt til at bygge nye proteiner og komponenter i kroppen. Der findes 11 ikke-essentielle aminosyrer som din krop selv kan danne, og 9 essentielle aminosyrer som du skal have gennem kosten. Kollagen er primært lavet på tre ikke essentielle aminosyrer: prolin, glycin og hydroxyprolin[1] [2] [3].
Prolin er den primære komponent af keratin. Derfor vil kollagen rig på prolin give dig de nødvendige byggesten din krop har brug for, for at producere hår. Der er dog ikke, endnu, fundet et direkte sammenhæng mellem kollagen og øget hårvækst.
Kollagen beskytter håret
Kollagen kan virke som en antioxidant og beskytte kroppen for den skade, som frie radikaler er ansvarlige for. Frie radikaler kan gøre skade på hårsækkene (fordybninger i hovedbunden hvor hår dannes af særlige hudceller). Med alderen vil din krops forsvar mod frie radikaler blive svækket, og derfor er ens hår ekstra udsat jo ældre man bliver. For at bekæmpe de frie radikaler, og beholde det dyrebare hår på hovedet, har din krop brug for antioxidanter – mere præcist: kollagen.
Kan kollagen give tykkere hår?
Kollagen udgør op til 70% af din dermis, også kaldt læderhuden. Det er det midterste lag i din hud, hvor roden til hvert enkelt hår kan findes. Kollagen bidrager til styrken og smidigheden af din dermis. Med alderen bliver din krop mindre effektiv til at producere kollagen og gendanne celler i din dermis. Dette kan være en af grundene til at dit hår bliver tyndere med alderen[4] [5] [6] [7]. Du kan derfor med fordel fodre din krop med kollagen for at vedligeholde en sund dermis og beholde dit tykke hår i længere tid.
Kollagen kan hjælpe mod grå hår
Kollagen indeholder antioxidanter, og derfor kan det beskytte dit hår og udsætte datoen på hvornår de grå hår begynder at krybe frem. Mange får grå hår alderen, og det skyldes for det meste deres genetik. Men frie radikalers skade på de celler der producerer hårfarven, kan også have en væsentlig rolle[8].
Når du bliver ældre, så begynder cellerne, der er ansvarlige for hårets naturlige farve, at dø. Disse celler danner et pigment kaldet melanin.
Men frie radikaler forårsaget af dårlig kost og stress kan også skade cellerne som producerer melanin pigmentet[9].
Uden nok antioxidanter til at bekæmpe de frie radikalers skade, så kan du risikere at dit hår bliver gråt. Eftersom kollagen har vist sig at bekæmpe frie radikaler i lukkede studier, kan det i teorien hjælpe med at stoppe skaden på cellerne som producerer hårets farve. Altså kan det forhindre at dine hår bliver grå for tidligt og udsætte aldersrelateret gråning.
Det er dog vigtigt at nævne, at undersøgelser på antioxidanters effekt på kollagen i mennesker ikke er omfattende nok, til at man kan give et endegyldigt svar på kollagens effekter.
Kan man få kollagen gennem kosten?
Den nemmeste måde at sikre at du får nok kollagen på er ved at tage det som kosttilskud. Men du kan også få kollagen, og faktisk nok kollagen, gennem kosten. Eftersom kollagen udgør bindevævet hos pattedyr, kan det findes i både skindet, knoglerne og musklerne i kylling, oksekød, svinekød og fisk.
Derudover kan mad som er rig på C vitamin booste kroppens naturlig produktion af kollagen. Du behøver altså ikke nødvendigvis at gå målrettet efter madvarer som indeholder kollagen, du kan også tænke strategisk og sørge for at spise med som øger produktionen. Frugter som appelsiner, peberfrugter, bønnespirer og jordbær er glimrende kilder til C vitamin.
Det er heldigvis gjort endnu nemmere for dig, da du også kan få kollagen som kosttilskud, og det vil typisk findes i form af piller eller pulver. Kollagen kosttilskud er ofte hydroliseret, hvilket betyder at det er nemmere for din krop at nedbryde og derefter optage[10].
Kollagen, enten med eller uden smag, kan tilføjes til smoothies, kaffe eller blot et glas koldt vand. Det kan opblandes med både kold og varm væske, alt efter hvad du foretrækker.
Kan kollagen bidrage til en sund hud?
Hvis du før har fulgt en Bulletproof Diet, så ved du at knoglebullion og kollagenpulver får dig til at føle og se ung ud. Kollagen strammer din hud og styrker dine knogler og det er derfor ikke så overraskende at det er et meget populært kosttilskud blandt Hollywood stjerner.
Kollagen er det protein vi har mest af i kroppen og det har til opgave at holde hele din krop sammen, lidt ligesom superlim. Det kan bl.a. findes i bindevævet i vores hud, hår, led, knogler og muskler. Det er derfor ikke uden grund, at kollagen anses som det kosttilskud der kan gøre dig yngre. Alle de dyre ”anti-aging” behandlinger med laser og ultralyd virker faktisk ved at de stimulerer kollagen. Det udgør næsten 80% af din hud, fundet i det midterste lag af huden, kaldet læderhuden.
Kollagen arbejder sammen med et andet protein kaldet elastin til at styrke huden og hjælpe huden tilbage på plads ved at strække den. Produktionen af kollagen begynder at gå ned jo ældre vi bliver og det sker måske langt før du tror.
Allerede fra 25-årsalderen begynder kroppen at nedbryde mere kollagen end den producerer, og det er derfor vi begynder at se små linjer og rynker i huden. Derefter mister vi omkring 1% af vores kollagen i kroppen for hvert år der går. Man kan derfor sige, at fra 25-årsalderen begynder huden at ældes.
[1] https://www.ncbi.nlm.nih.gov/books/NBK21582/
[2] https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC4897092/
[3] https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/28929384/
[4] https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC1606623/
[5] https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/25465495/
[6] https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC2818774/
[7] https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/26912707/
[8] https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/15036274/
[9] https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/24033376/
[10] https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/17076983/