Fedtforbrænding

Med vores fedtforbrændere maksimerer du dit stofskifte, samtidig med du har en masse energi og minimeret trang til søde sager. One Heat har været en favorit hos vores kunder siden 2012, og er det perfekte hjælpemiddel i alle diæter.

Hvad er fedtforbrændere?

Ordet ”fedtforbrænder” eller ”fat burner” bliver brugt til at beskrive kosttilskud der har formålet at øge fedtstofskiftet, forringe fedtabsorption, booste vægttab, øge fedtoxidation under træning og på en måde forårsage langsigtede tilpasninger, der fremmer fedtstofskiftet.

Disse kosttilskud indeholder en række ingredienser med hver deres virkning og effekt, men det er vigtigt at være opmærksom på, at kombinationen af nogle af disse ingredienser kan være afhængighedsdannende.

Listen over ingredienser der kan øge eller forbedre stofskiftet er lang, men dem man typisk finder i fedtforbrændere efter koffein, L-carnitine og grøn te.

Vi vil dække en række af dem nedenfor, men først forklare de to termer som typisk bliver forbundet med vægttab og fedtforbrændere.

 

Termogenese

Termogenese er en metabolisk proces, hvor din krop forbrænder kalorier for at producere varme. Flere faktorer fremkalder termogenese i din krop, herunder motion, kost og omgivelsestemperatur. Termogenese kan fremme vægttab, fordi det øger din krops kalorieforbrug. Selvom induktion af termogenese kan hjælpe dig med at forbrænde flere kalorier, er en kaloriefattig diæt og regelmæssig fysisk aktivitet de bedste måder for dig at tabe kropsvægt.

 

Lipolyse

Lipolyse er nedbrydning af lipider og involverer hydrolyse af triglycerider (fedtstoffer) til glycerol og frie fedtsyrer.

Under denne proces frigives frie fedtsyrer i blodbanen og cirkulerer i hele kroppen. Lipolyse kan defineres som processen i kroppen til nedbrydning af lagrede fedtstoffer (eller fedtstoffer i mad vi lige har spist), i to hovedbestanddele. Glycerol og fedtsyrer.

Tænk på fedtforbrændere som de sidste 10% af dit artilleri, der bruges i kampen mod fedt.

Lad os sige, at kost er 70% og træning er 20%, så er fedtforbrændere de sidste 10%. Det er det sidste våben der bringes frem, for at støtte al det hårde arbejde. Det skal altså udelukkende bruges til sidst, for at maksimere mængden af ​​fedttab, som din krop opnår gennem hele din træningsperiode.

Derfor fungerer fedtforbrændere ikke super godt, når de bruges forkert. Normalt skyldes det, at folk ikke tager højde for følgende fire grundlæggende koncepter, for at bruge en fedtforbrænder effektivt til at tabe sig.

Har du helt styr på hvordan fedtforbrændere virker, så kan den næste fedtforbrænder, du investerer i, hjælpe dig med at trimme fedtet og afsløre den krop, du har arbejdet hårdt for at opbygge.

 

Kosten er 70% af vægttabskampen

En af de største fejl, som mange begår, er at tro at en fedtforbrænder er nok til at få den krop de jagter. De tror, at fedtforbrænderen er det vidundermiddel de altid har ledt efter. Der har desværre altid været en vis misforståelse når det kommer til fedtforbrændere og hertil følger der ofte urealistiske forventninger bag spørgsmålet: ”Virker fedtforbrændere?”.

Kan du holde dig til en kaloriefattig kostplan, så er du muligvis allerede 70% af vejen mod vægttab. Kan du følge den til punkt og prikke over længere tid, uden alt for mange cheat days, så har du klaret den hårdeste del af arbejdet. Resten er op til træning og tid. Og så kan du få ekstra 10% fra fedtforbrændere.

Fedtforbrændere kan, ikke så overraskende, øge fedtforbrændingen. Men det kan de kun, hvis kosten er i orden. De virker på flere forskellige måder. De kan booste dit energiniveau, hjælpe med at dæmpe sulten, fremme fedt som energikilde og endda øge stofskiftet og kroppens temperatur, så du forbrænder mere fedt i løbet af dagen. MEN. Hvis du tager en fedtforbrænder og derefter spiser løs af fast food som burger, pizza og pomfritter, så skal du ikke regne med, at vægten går ned inden for den nærmeste fremtid. Hvis nogensinde.

 

Har jeg brug for fedtforbrændere?

Fedtforbrændere er det sidste våben du skal tage frem, i kampen mod vægttab. De kan hjælpe dig med at overkomme et punkt i processen hvor det hele går i stå, angribe det stædige fedt og øge fedtforbrændingseffekten af din kost. Men start med at gøre brug af ét våben ad gangen. Det er vigtigt, da kroppen er et utroligt klogt væsen, der kan tilpasse sig alt du udsætter den for. Start med kosten, og derefter tag fat i fedtforbrændere!

Tag et hårdt kig på din kost og vurder om fedtforbrændere er nødvendige. For at tabe fedt og få en mere markeret muskulatur, er du nødt til at spise færre kalorier end du forbrænder, spise en høj mængde protein og vedligeholde sunde spisevaner der indeholder langsomt-optagelige kulhydrater (medmindre du følger en keto diæt).

Når du føler dig selvsikker ift. at følge din kostplan, og du har et overblik over dit daglige kalorieindtag, så er det tid til, at du kan udforske effekterne ved fedtforbrændere.

 

Er mine vægttabsmål realistiske?

Sørg nu for at dine forventninger er realistiske. Nogle mennesker tror, at de kan smide det ene kilo efter det andet hver eneste uge, hvis de indtager fedtforbrændere. Ikke for at være en lyseslukker, men det kommer altså ikke til at ske.

Hvis du prøver at tabe dig, så vil det ikke være nok at benytte sig af en fedtforbrænder. Selv hvis du benytter dig af flere fedtforbrændere end hvad der er anbefalet, så vil du ikke opnå den ønske effekt. Der findes desværre ikke nogen sikre og sunde fedtforbrændere som er stærke nok, til at de alene kan forsage en markant reduktion i vægt.

Selv de stærke og ulovlige fedtforbrændere vil ikke være stærke nok, hvis din kost består af usund mad og alt for mange kalorier.

 

Træning, kost og fedtforbrændere

Hvis du træner hver dag, men din kost ikke er optimal, så vil du altså ikke nødvendigvis tabe dig. En pille vil aldrig gøre mere for din krop end en times træning i fitnesscenteret vil. Derfor skal vi både have træningen og kosten i orden før vi bør overveje, om en fedtforbrændere er næste step.

Selvom din fedtforbrænding vil blive øget, så vil du ikke smide flere kilo om ugen bare fordi du benytter dig af fedtforbrændere. Et realistisk mål i forhold til fedttab er 0,5 kg. - 1,5 kg. om ugen for den gennemsnitlige sunde person. Dog kan du ikke komme udenom, at din krop vil ramme et plateau hvor raten for vægttab vil tabe fart.

Omvendt skal du også passe på at du ikke taber dig for hurtigt. Du er interesseret i at tabe dig, men ikke når det kommer til muskelmassen. Fedtet skal væk samtidig med at muskelmassen bliver på kroppen. Er du i et kalorieunderskud, så er fedt det første kroppen smider fra. Er du i et så højt kalorieunderskud, at kroppens fedt ikke er nok brændstof, så tager kroppen fat i musklerne som hjælp.

 

Mere er IKKE bedre

Fedtforbrændere er designet til at give dig den nøjagtige dosis af ingredienser der skal til for at promovere vægttab. Men det betyder ikke, at jo større mængde af disse ingredienser vil lede til en større og bedre effekt.

Ligesom ved de fleste kosttilskud, så er der et vendepunkt hvor produktet går fra at være hjælpsomt til at være potentielt skadeligt for kroppen. Pas derfor på med ikke at lade pengene gå til spilde på et overforbrug af enkelte kosttilskud.

 

For meget koffein gør dig træt

Hvis du ikke kan starte dagen uden en kop kaffe og drikker 3-4 kopper i løbet af dagen, så skal du passe på med at vælge en stimulerende fedtforbrænder. De fleste fedtforbrændere, medmindre direkte specificeret, indeholder koffein eller en koffein-lignende stimulant. Hvis du vil tage en stimulerende fedtforbrænder, så hold øje med dit daglige koffeinindtag. Du vil nemlig ikke indtage for meget koffein.

Hvis du indtager det stimulerende kosttilskud sammen med samtlige kopper kaffe hver dag, så kan du risikere at svække kroppens reaktionsevne til adrenalin.  Du kan risikere at opleve træthed hurtigere og kroppen kan få det sværere ved at restituere fra træningen i fitnesscenteret. Hvilket i sidste ende vil føre til langsommere resultater.

 

Tilbage til toppen