Hvordan kan du bygge muskelmasse uden at bruge mange timer i træningscenteret hver uge? Man kan selvfølgelig anskaffe sig udstyret selv til hjemmet, men gode maskiner og håndvægte er meget dyre - for ikke at tale om al den plads, de fylder. Og hvis du så alligevel beslutter dig for at gøre det, vil tiden der skal bruges på at bygge muskelmasse være det samme.

Hvad hvis vi kunne få samme resultater ved blot at bruge 10 minutter 4 gange om ugen? Det ville være fantastisk, og faktisk er det præcis, hvad X3 bar kan, ifølge dem selv ihvertfald. Men passer det? Vi besluttede os for at teste X3 bar.

 

Hvad er X3 bar?

X3 bar unboxing

X3 bar er et portabelt hjemmetræningssystem, udviklet af en Dr. John Jaquish, som er “biomedical engineer. Systemet består af kun 3 dele: en plade til at stå på, en bar og 4 x tykke latex bands. Det første du bemærker ved X3 systemet, er dets kvalitet. Alt er tungt, tykt og solidt. Bundpladen er i metal, baren er i metal og de tilhørende latexbånd er de tykkeste, jeg nogensinde har set. Der er brugt tid på X3 bar, og det er helt sikkert noget andet end, hvad man ellers kan finde på markedet.

Hvad er videnskaben bag X3 bar?

Idéen med denne type træning er, at modstanden ikke er konstant gennem hele øvelse. Jo mere latexbåndet strækkes, des hårde bliver det. Det betyder mere pres på dine muskler, hvor du er stærkest, og mindre pres på dine led, hvor du er svagest. Ifølge Dr. John Jaquish vil den her type træning øge udskillelsen af HgH (Human Growth Hormone), hvilket har et hav af sundhedsfordele - blandt andet muskelvækst.

Hvordan bruger man X3 bar?

X3 bar anbefaler, at man følger det program, der følger med systemet. Programmet, som ligner et normalt 2-split program, som vi kender det fra træningscenteret, består af i alt 8 øvelser:

Træningspas A (push)

Chest press
Tricep pushdown
Overhead press
Squat

Træningspas B (pull)

Deadlift
Bicep curl
Bent row
Calf raise

Hver øvelse kører kun med ét sæt til failure. Det vil sige ét sæt, hvor du tager så mange repetitioner, som du overhovedet kan. Udførelsen af øvelserne er også lidt anderledes end normalt. Der er fokus på teknik og udmattelse, og hver øvelse skal udføres langsomt. Det vil sige cirka 3 sekunder i både den excentriske og koncentriske fase. Der følger rigeligt med forklaringer, guides og videoer med til X3-systemet, så det er nemt at forstå, hvordan det skal bruges.

De 4 latexbånd, som følger med systemet, har alle forskellige tykkelser. De kan desuden også “lægges dobbelt” under pladen, hvilket betyder dobbelt modstand. Her kan du se, hvad de cirka svarer til i kilomodstand:

Det ekstra lette bånd: 5-25 kg, hvis dobbelt 50kg+
Det lette bånd: 12.5-40 kg, hvis dobbelt 80 kg+
Det mellemtunge bånd: 25-60 kg, hvis dobbelt 120 kg+
Det tunge bånd: 30-75 kg, hvis dobbelt 150 kg+

Du skal vælge, hvilket bånd der er det rigtige for dig at bruge til hver øvelse, så du kan gennemføre øvelsen korrekt og stadig køre til total udmattelse.

Min oplevelse med X3 bar

Jeg har nu brugt X3 bar i 4 uger, og jeg må indrømme, at jeg er imponeret. Jeg var ret pessimistisk i starten, da jeg i flere år har brugt mange timer ugentligt i træningscenteret, og dermed havde svært ved at tro på, hvordan et par elastikker skulle kunne give de samme resultater på under en time ugentligt. Det er fantastisk med alt den ekstra tid, man får, og dét at træningen bare foregår hjemme i stuen, så det er klart det største plus ved X3 systemet i mine øjne.

X3 bar

Det kan være lidt svært at gøre det hele korrekt i starten, men jeg føler, at jeg fangede den efter første uge. Det er nok en for kort tidsperiode til at snakke om resultat fra X3 træning, men min form er ihvertfald ikke blevet dårligere over perioden. Jeg vil klart fortsætte med træningen de kommende uger (og nok måneder), men måske senere tilføje en enkelt tur til træningscenteret ugentligt.

Konklusion

Kan X3 bar hjælpe dig med at bygge muskelmasse? Ja, det kan den helt sikkert. Men det kan du også sagtens i træningscenteret eller med andet hjemmetræningsudstyr. X3 bar er langt fra løsning til alle. Men hvis du vil sætte turbo på din hjemmetræning, spare en masse tid ugentligt og er villig til at betale prisen for X3 (4999 kr), så kan X3 være noget for dig. Jeg er ihvertfald selv overrasket, og vil bestemt fortsætte med X3 bar for nu, og jeg kommer til at opdatere dette post løbende.

Vil du købe X3 bar? Det kan du gøre lige her: www.x3bar.nu

Ps. de giver lige nu 10% rabat på alle køb med rabatkode: X3SPRING