Du kender helt sikkert til kokosolie, og måske har du endda læst om MCT-olie her på siden. Men er du helt med på, hvad forskellen på de to er? Begge kommer jo trods alt fra kokosnødder! De kan nemt forveksles, da begge indeholder mellemkædede triglycerider (MCT), men faktisk er forskellen større, end du tror. Det drejer sig om to produkter med forskellige egenskaber og sundhedsfordele. Spørgsmålet er, hvad der passer bedst til dig. Lad os se nærmere på det.

Hvad er MCT?

Lad os starte med at se på MCT, som står for mellemkædede fedtsyrer (triglycerider). Det er en kort kulstofkæde af mættede fedtsyrer, som kroppen har utrolig let ved at nedbryde og fordøje (meget lettere end mange andre almindelige triglycerider). De bruges hovedsageligt til enten: 1) at lagres som kropsfedt eller 2) transporteres til cellerne, hvor de omdannes til energi. De indeholder mellem 6-12 kulstofatomer med forskellige egenskaber:

Kokosolie vs. MCT

C6: Er en kapronsyre, som ikke kan bruges til særlig meget. Den smager og lugter ikke særlig godt heller og anvendes derfor sjældent i kosttilskud. Så der er ingen grund til at bruge mere tid på den.
C8: Er en kaprylsyre, og det er den, der giver dig energi! Den har en kort kulstofkæde, som gør, at kroppen har nemt ved at optage og omdanne den til brændstof. Det, der sker, er, at kroppen næsten øjeblikkeligt omdanner C8 til ketoner, som kan bruges som en hurtig energikilde. C8 findes i MCT-olie af høj kvalitet og har en masse sundhedsfordele.
C10: Er en kaprinsyre med imponerende svampehæmmende egenskaber, som styrker dit immunforsvar.
C12: Er en laurinsyre. Selvom den ikke omdannes lige så effektivt til ketoner, så har den andre fordele, nemlig gode antibakterielle egenskaber. Faktisk er det den mellemkædede fedtsyre med de bedste antibakterielle egenskaber.[1]

Fordele ved MCT (C8)

1. MCT-olie gavner hjernen. Det har vist sig, at MCT-olie forbedrer hukommelsen og den generelle hjernesundhed markant hos mennesker, der oplever kognitive problemer.[2]

2. MCT-olie kan hjælpe med ketose. MCT-olie absorberes lynhurtigt, giver dig energi og hjælper med at øge koncentrationen af ketoner i din krop.[3] Disse fedtsyrer en god måde at komme dybere ind i ketose på, selv når der er lidt flere kulhydrater involveret.

3.
MCT-olie booster dit immunforsvar. Selvom laurinsyre fungerer mere som en langkædet fedtsyre, anses den stadig som en del af MCT-familien. Mens de andre MCT-fedtsyrer primært fungerer som energikilde, er laurinsyre utrolig god til at bekæmpe bakterier, vira og svampe.[4]

4.
MCT-olie kan hjælpe med vægttab. Takket være deres evne til at øge og forbedre ketose, kan MCT-fedtstofferne bidrage til vægttab. Lyder det for godt til at være sandt? Du føler dig hurtigere mæt, som gør, at du spiser mindre.[5] De øger dit stofskifte.[6] De mindsker, at overskydende kulhydrater lagres som fedt.[7]

5.
MCT-olie kan beskytte dine nyrer. MCT fra kokosnødder har vist sig at være et ideelt fedtstof til folk, der døjer med akut nyresvigt.[8]

6.
MCT-olie kan forbedre din træning. MCT-olie er et fantastisk naturligt kosttilskud, som kan tage din træning til nye højder. Forskning har vist, at MCT-olie øger din muskelstyrke, når den tages i kombination med aminosyre og D-vitamin.[9] MCT-olie er også blevet forbundet med øget udholdenhed. Ved at spise MCT-rige fødevarer, såsom kokosnødder, øger du din evne til at træne i længere perioder ved høj intensitet.[10] Læs mere i vores artikel om at sætte gang i din træning her. LINK

7.
MCT-olie kan forbedre din optagelse af omega-fedtsyrer. Forhåbentlig ved vi alle sammen, at omega-fedtsyrer fra fisk er ekstremt vigtige for vores helbred. De gavner både hjerne, hjerte, kredsløb, hormoner og immunforsvar. Undersøgelser har vist, at sundhedsfordelene ved DHA og EPA, som er blandt de vigtigste omega-fedtstoffer, øges, når de tages sammen med MCT-olie.[11]

8.
MCT-olie kan hjælpe dig med at stabilisere dit blodsukker. I Norden er antallet af diabetikere steget til et nærmest epidemisk niveau. Der er flere ting, du kan gøre, for at stabilisere dit blodsukker - og MCT-olie er en af dem. Studier har nemlig vist, at MCT-fedtsyrer øger kroppens insulinfølsomhed, samt modvirker insulinresistens og de generelle risikofaktorer forbundet med diabetes.[12]

9.
MCT-olie kan holde din lever sund. Studier har vist, at MCT-fedtstofferne, der findes i kokosnødder, har en beskyttende virkning på din lever, samt gavner din fordøjelse.[13] MCT reducerer også risikoen for fedtlever, som er den mest almindelige leversygdom i verden. Men hvordan kan fedtsyrer beskytte leveren? Her peger forskningen på MCT-fedtsyrers evne til at reducere opbygningen af ​​toksiner i leveren.[14]

10.
MCT-olie kan balancere dit kolesterol. Det vigtigt med afbalancerede niveauer af kolesterol og lipider, hvis du ønsker at holde din krop sund og rask. Studier har vist, at MCT hjælper med at sænke mængden af ​​dårligt kolesterol i kroppen og reducerer kardiometaboliske risikofaktorer.[15]

Hvad er kokosolie?

Kokosolie vs. MCT

Kokosolie har længe været et hit blandt madelskere og helseentusiaster verden over. Men ved du, hvordan den fremstilles? Det er faktisk en simpel proces, selvom det nok ikke lige er noget, du kan lave hjemme i køkkenet. Du udvinder olien fra kokosnødden, så protein, kulhydrater og fibre bliver tilovers. Nu har du det rene fedt. Kokosolie består hovedsageligt af C12 (45-53%), som giver mange sundhedsfordele, men den fungerer mindre godt, når det handler om at give dig energi og fremme produktionen af ketoner (som øger fedtforbrændingen på naturlig vis).

Fordele ved kokosolie:

1. Kokosolie kan neutralisere skadelige mikroorganismer. Under et studie blev det vist, at den hurtigt dræbte tre gærstammer fra en gær kaldet Candida Albicans, som er forbundet med fordøjelsesproblemer.[16]

2. Kokosolie kan forbedre dit HDL-kolesterol. Under et studie med 166 deltagere viste det sig, at kokosolie førte til en forbedring af deres HDL-kolesteroltal.[17]

3.Kokosolie er godt for huden. Der er mange undersøgelser, der viser, at kokosolie gavner din hud. Resultaterne er ganske imponerende og viser bl.a., at kokosolie er utrolig fugtgivende. Dertil kan den mindske symptomerne på eksem. [18][19]

4. Kokosolie beskytter dit hår. Kokosolie hjælper med at styrke hårproteinerne. Grundet sin lave molekylvægt og en lige kulstofkæde, kan den trænge ind i hårstrengene og beskytte håret mod slid [20]

5. Den naturlige vej til sunde tænder. Har du nogensinde overvejet at droppe din mundskyld med myntesmag og gurgle koksolie i stedet for? Måske burde du. Det kan faktisk hjælpe med at dræbe nogle skadelige bakterier i munden, beskytte dine tænder og hjælpe på dårlig ånde. [21] [22] [23]

Hvad er bedst?

Som du kan læse dig til, findes der flere forskellige fordele ved begge produkter. På den ene side har vi kokosolien, som har ganske unikke sundhedsfordele. Når det kommer til hud og hår, er kokosolie en klar vinder. På den anden side har vi C8 MCT-olie, som ofte bruges til hurtig energi, samt mange andre ting. Den kan bl.a. styrke dit immunforsvar, hjælpe hjernen og give dig et ekstra skub under din træning. Dertil kan MCT-olie hjælpe med vægttab, da den gør, at du føler dig mæt længere. Hvad passer bedst til dig?

Der er én ting, som er vigtig at huske på: Vælg altid produkter af høj kvalitet. Der er ingen grund til at fylde din krop med overflødige ingredienser. Vælg et produkt, der er så rent som muligt, med den højest mulige andel af den ingrediens, du går efter. Vores One MCT-olie indeholder 99,9% C8, som giver dig alt det, som kroppen skal bruge, for at producere mere energi til hjernen, give dig mere overskud og øge din fedtforbrænding. 

 

[1] https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC444260/pdf/aac00361-0029.pdf

[2] https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/26675661

[3] https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/25997382

[4] https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/24328700

[5] https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC4192077/

[6] https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC4882694/

[7] https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC4882694/

[8] https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/11921692?dopt=Abstrac

[9] n class="s2">https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/27075909

[10] https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/19436137

[11] https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/26878786

[12] https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/1568535

[13] https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/15051845

[14] https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/1568535

[15] https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC4882694/

[16] https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC90807/

[17] https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/26545671

[18] https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/15724344

[19] https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/24320105

[20] https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/12715094

[21] class="s2">http://www.jisppd.com/article.asp?issn=0970-4388;year=2008;volume=26;issue=1;spage=12;epage=17;aulast=Asokan

[22] http://www.ijdr.in/article.asp?issn=0970-9290;year=2009;volume=20;issue=1;spage=47;epage=51;aulast=Asokan

 

[23]http://www.jisppd.com/article.asp?issn=0970-4388;year=2011;volume=29;issue=2;spage=90;epage=94;aulast=Asokan