Meditation i alle dets afskygninger er blevet brugt i tusindvis af år som en åndelig praksis for at skabe indre ro. Men i dag er meditation lige så meget videnskabelig støttet, som den er åndelig udøvet. Med masser af bekræftende studier i ryggen ved vi præcis, hvad meditation gør for vores helbred og trivsel. Sandheden er denne: Vi kan spise de sundeste fødevarer, træne regelmæssigt og undgå kemikalier i vores rengøringsmidler og kosmetik, men hvis vi ikke tager vare på vores sind, bliver vi aldrig 100% sunde. Stress er som sukker for din sjæl; det ødelægger dit helbred indefra. Ligesom med dine fitnessmål skal du være konsistent med din meditation for at se resultater. Start med blot et par minutter 1-2 gange om dagen, og tag det videre derfra. Er du ikke overbevist?

Her er 11 gode grunde til at give meditation et skud:

1. Bedre socialt liv

Nok udføres meditation oftest alene, men det viser sig, at meditation øger vores følelse af forbindelse til andre og din emotionelle intelligens. [1] Dine venner vil mærke, at du er mere til stede.

2. Lev længere

I enderne af dine kromosomer, sidder der telomerer, som ligner det stykke plastik, der er for enden af dine snørebånd. Længere telomerer er forbundet med længere levetid, og kortere telomerer er forbundet med en kortere levetid. Meditation opretholder telomerlængden og reducere stress på celleniveau. [2]

3. Lavere inflammation

Inflammation spiller en kæmpe rolle i rigtig mange af de sundhedsproblemer, vi ser i dag. NFk-B er et proteinkompleks, som har en essentiel rolle i kroppens inflammatoriske respons. Denne NFk-B-inflammation sænkes gennem meditation. [3]

4. Smertelindring

På grund af meditationens evne til at nedsætte inflammation og dets overordnede beroligende egenskaber, giver det mening, at det også er en naturlig måde at lindre smerte på. Et studie viser utroligt nok, at meditation lindrer smerte. [4]

5. Et boost til dit immunforsvar

Har du det som om, at du altid kæmper med en forkølelse? Så er der gode nyheder. Meditation forbedrer nemlig nogle af de mekanismer, som styrer vores immunforsvar. [5]

6. Reducerer angst

Der har været mange studier, der viser, at meditation hjælper med at reducere angst. Men hvordan virker det præcist? MRI-scanninger viser os, at meditation faktisk aktiverer og styrker den del af hjernen, som står for at “nedkøle” angst. [6]

7. Bedre humør

Forskning viser, at meditation i mange tilfælde er lige så effektiv - hvis ikke mere effektiv - end medicin, når det kommer til at behandle depression og angst. Og endnu bedre, meditation har ingen mulige bivirkninger! Meditation kan øge mængden af grå substans i de dele af vores hjerne, der styrer vores humør. [7]

8. Øget fokus

Har du problemer med at være opmærksom eller har ADD-lignende symptomer? Gode ​​nyheder, regelmæssig meditation er forbundet med mere aktivitet i de områder i hjernen, der er forbundet med hukommelse og fokus. [8]

9. Holder din hjerne i topform

Neuroplasticitet er din hjernes evne til at regenerere sig selv ved at skabe nye neurale forbindelser. Selvom dette falder langsomt over tid, øger meditation tykkelsen af ​​hjernens præfrontale cortex, som hjælper med at bremse kognitiv tilbagegang og bevarer neuroplasticitet. [9]

10. Forbedret selvkontrol

Meditation er en super effektiv måde at forbedre sin selvkontrol på og øge evnen til at se indad - det sænker også personers impulsivitet. [10]

11. Mindre stress

Meditation er et naturligt og meget effektivt værktøj til at bekæmpe stress, og der er ingen magisk grund til det. Meditation regulerer nemlig det område af hjernen, som styrer stress [11]. Så hvor meget skal du meditere for at få resultater? Det viser sig, at en gennemsnitligt 2,5 timers meditation per uge er nok til at nyde konsistente helbredsmæssige fordele [12]. Det svarer til kun 21 minutter om dagen. Det lyder måske af meget, men tænk blot over, hvor meget tid vi hver dag spilder på sociale medier. Vi har helt sikkert alle sammen 21 minutter dagligt til tage os af vores helbred.

[1] https://psycnet.apa.org/record/2008-14857-004

[2] https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/19735238

[3] https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC3494746/

[4] https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC3090218/

[5] https://academic.oup.com/scan/article/9/6/751/1664700

[6] https://academic.oup.com/scan/article/9/6/751/1664700

[7] https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC3541494/

[8] https://www.hindawi.com/journals/ecam/2010/132717/abs/

[9] https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC1361002/)

[10] https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC4175373/

[11] https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC3705194/)

[12] https://jamanetwork.com/journals/jamainternalmedicine/fullarticle/1809754